TIPS & GODE RÅD

Dansk Cyklist Forbund vejleder om cykelkøb. Så nu har bladet Cyklister vredet armen om på cykelkonsulent Allan Carstensen og tvunget ham til at give et kvalificeret bud på, hvordan du bliver rigtig glad for din næste cykel.

Hvilken cykel skal jeg købe?

Det er et af de spørgsmål, Dansk Cyklist Forbund hører allerhyppigst - og det lander som regel hos cykelkonsulent og butikschef Allan Carstensen, som straks får koldsved og nervøse trækninger. For lige så enkelt spørgsmålet er at stille, lige så utaknemmeligt er det at svare på:

Svaret afhænger jo helt og aldeles af, hvem der spørger - og hvad vedkommende vil med sin cykel, forklarer cykelkonsulenten og slår ud med armene.
Der er altså ikke bare ét, men derimod mange svar - og Allan Carstensen har da også besvaret spørgsmålet flere gange, end han har tal på. Men den slags lader Cyklister sig ikke gå på af, for der må da trods alt være nogle lovmæssigheder og tommelfingerregler, som man kan gå efter.
Selvfølgelig er der det, men første skridt er altid, at du som cyklist analyserer dine helt personlige behov og præferencer - og så er vi ved at være derhenne, hvor det giver mening at give råd, siger cykelkonsulenten. Og når det er sagt, giver han faktisk gode råd med stor fornøjelse:
Ja, for hvis din cykel kører godt og passer til dig - og du måske oven i købet synes, den er rigtig flot - så er sandsynligheden for, at du får den brugt meget, meget større.

Analysér dit behov

1. Hvad skal du med din cykel? Hvor langt skal du køre - er det 2 eller 15 km? Har du brug for at have børn eller meget bagage med? Får du brug for at slæbe cyklen op og ned ad trapper? Hvor meget betyder cyklens udseende for dig?

2. Hvilken kørestilling er dig? Opret kørestilling er hyggelig og magelig for dem, der har tid eller ikke skal langt. Foroverbøjet stilling er for de hurtige og effektive, som er til fart under fælgene.

3. Hvilke lygter er dig? Skal du køre på uoplyst vej, er en navdynamo et godt valg. Børn og distræte typer bør vælge fastmonterede lygter. Ellers er lygter et spørgsmål om smag og økonomi.

4. Hvilken saddel er bedst? Prøv dig frem, men undgå meget bløde sadler. Brede sadler passer bedst til opret kørestilling. Smalle sadler passer omvendt bedst til foroverbøjet kørestilling.

5. Hvilke håndtag og pedaler? Brede eller bløde - evt. ergonomiske håndtag er mest behagelige. Pedaler må ikke være glatte - heller ikke i våd tilstand.

6. Kædekasse eller ej? Ja, med mindre du går benhårdt efter et sporty look. Kædekasser findes i dag i mange udformninger - også ret elegante.

7. Kurve og bagagebærer? Kurve skal helst sidde på siden af cyklen.• En kurv foran på cyklen er ok, men skal være skruet godt fast. Skal kurven på bagagebæreren, skal denne være stærk. Bagagebæreren skal være bred og flad, hvis den skal kunne holde til noget. Overvej evt. cykeltasker frem for kurve.

8. Hvordan undgås rust? Det er svært helt at undgå rust. Vil du undgå rust, må du pudse og smøre cyklen flittigt.• Heldigvis går det meste rust kun ud over udseendet. Dyre cykler har ofte den bedste lak, men ruster også med tiden. Plastikcyklen er opfundet, men blev aldrig et hit.

9. Hvad med støttebenet? Mange støtteben er noget skrammel. Få et kraftigere støtteben sat på, hvis du ofte har børn eller bagage med.

10. Hvad med skærmene? De fleste cykler har plastikskærme. De er lette, men går oftere i stykker.• Blikskærme er en smule tungere, men langt mere holdbare.

11. Brede eller smalle dæk? Brede dæk er rare og bløde at køre med.• Smalle dæk er hårdere, men også hurtigere.

12. Hvor skal jeg købe min cykel? Hvis du har brug for service og vejledning, så vælg cykelhandleren.• Kan du selv vedligeholde den, og har du ellers check på cykler, kan du købe hvor som helst.

13. Hvad med vedligeholdelsen? Cyklen bør opstrammes nogle uger efter købet.• Tjek din cykel - eller få den tjekket, hvis cykelglæden bliver mindre.• Cykelglæden daler drastisk, hvis cyklen ikke fungerer godt. Forårstjek og efterårstjek er ikke altid nødvendige. Dæk, slanger, kabler, kæder og bremseklodser bliver slidt. Husk, at få dem skiftet.

14. Hvad koster en god hverdagscykel? Som hovedregel får du, hvad du betaler for.• For 6.000 kr. kan du få en glimrende og holdbar cykel.• Ryger prisen over 7.000-8.000 kr. er forbedringerne mest for feinschmeckere.• Betal gerne lidt mere for en cykel, du synes er flot.

15. Overvej en ekstracykel! En del cykelhandlere har lånecykler, til når din cykel er til reparation. Overvej ellers at have en billig eller brugt ekstracykel i baghånden.

VELORBIS® vejleder omkring cykelpleje

Hvis din VELORBIS® cykel skal forblive flot og funktionel, er det vigtigt, at du passer den godt. Her kommer et par råd til vedligeholdelse af din klassiske cykel.

Vedligeholdelse af cykel

FØR kørsel:

Efterspænd og justér din cykel. Sørg for, at alle bolte og møtrikker er fastspændte. Det er vigtigt, at hjul, krank og pedaler er godt spændte.

Bremser og kabler giver sig under brugen. Kontrollér, at bremserne altid fungerer optimalt. Overhold stopmærker.

Hold dine hjul. Kontrollér at alle egerne er stramme og dækkene hårdt pumpede. Tjek dækkene for sten, og tjek, at der er olie på kæden. Husk at tørre evt. smurte dele af, så snavsen ikke klæber sig fast til overskydende olie. Pump op til det ønsket dæktryk (bedst med en fodpumpe). Bremsebelægning bør også undersøges (OBS: ikke nødvendigt for din VELORBIS® cykel, idet der er tromlebremser på vores modeller. Disse kræver ikke vedligholdelse! Justér og ret eventuelt skærmstivere, så der er god afstand mellem dæk og skærme.

Overhold altid stopmærkerne på såvel styrstamme som sadelpind. Efterse selv din cykel. Det er en god idé at efterse din cykel hver 14. dag.

UNDER kørsel:

Begynder kæden at pive, er det tegn på, at kæden er blevet tør. Ved evt. pause bør du undersøge og evt. fjerne sten eller lignende fra dækkene.

EFTER kørsel:

Tør cyklen efter med en klud, evt. med lidt biocleaner. Ved meget beskidt cykel eller kørsel på saltede veje, skal cykel vaskes. Tjek bremseklodsernes stand, husk at fjerne sten fra dækkene. Et godt tip er, hvis et dæk har fået et skår, så kan lidt sekundslim lukke hullet og nye sten har sværere ved gå gennem dækket. Udskift slidte dele. Dette gælder bremseklodser, dæk, kabler, tandhjul og kæde.

Vask af cykel:

Hold din cykel ren. Vask cyklen som anvist nedenfor og tør den af med en klud. Det hindrer korrosion og vil holde cyklen flot. Ved ridser kan du forebygge korrosion ved at lakere med klar lak eller en lak i cyklens farve.

Stil cyklen et egnet sted, hvis muligt ophæng cyklen i kroge eller i en arbejdsstand. Tilslut en haveslange (IKKE en højtryksrenser!) eller hav en spand rent vand klar. Hæld en passende mængde kæderens op i en beholder, evt. en cykeldunk, hvor toppen er skåret af. Med en almindelig malerpensel pensles kæden, klinger, krans og evt. for- og baggear til alt skidt er opløst. Skyl herefter af med rent vand. Nu er kæde/krans affedtet.

Ved meget beskidt cykel anbefales det at løsne skidtet på resten af cyklen med biocleaner. Spray hele cyklen ind i powercleaner. Mens Powercleaner sidder cirka fem minutter og opløser skidtet, blandes en spand vand med rigeligt opvaskemiddel. Tag nu en svamp og vask hele cyklen, start oppe fra og arbejd dig nedefter. Til besværlige steder kan en flaskerenser være ganske effektiv. Skyl efter med rigeligt vand.

Husk at smøre cyklen ved alle bevægelige dele, med enten ultraslide eller redoil.For en helt skinnende lak kan rammen behandles med lidt polish. Pas på, at der ikke kommer for meget kæderens ved krank, pedaler eller nav, da disse ellers kan tage skade.

Generelt:

Send din cykel til periodisk eftersyn. Vi anbefaler, at din VELORBIS® cykel efterses to gange årligt af din lokale cykelhandler. Lad denne give din cykel et ordentligt eftersyn hvert forår og efterår. De ædlere dele som gear, krank og nav er i dag meget komplicerede. Hvis du er i tvivl mht. vedligeholdelse af disse, så kontakt din lokale cykelhandler. Lad din lokale forhandler efterse delene, når du foretager dine halvårlige eftersyn. Derefter er der kun tilbage at nyde cykelturen. God fornøjelse.

VELORBIS® vejleder omkring cykelferie

Der er mange skønne steder i det danske sommerland, og på cyklen kan man få det hele med. Udsigten, luften, duften, solen og regnen. Hvis du kunne tænke dig at komme på cykelferie i Danmark, er der meget hjælp at hente via skiltning og mærkningsordning.

SKILTNING: I Danmark findes mere end 11.000 km skiltede cykelruter. Ruterne afmærkes med et hvidt cykelsymbol på blå baggrund, som sammen med et nummer, et navn eller et logo udgør kendemærket for en rute.

MÆRKNINGSORDNING: I Danmark er der udviklet en kvalitetsmærkeordning, der viser vejen til de bedste lokalområder, destinationer og overnatningssteder for cyklister. Med kvalitetsmærkeordningen er det sikret, at overnatningsstederne og lokalområderne lever op til fælles kvalitetskrav og gør en ekstra indsats for at leve op til cykelturistens specielle behov. Som cykelturist kan du eksempelvis være sikker på at finde sikker cykelparkering og en værktøjskasse hos de mange kvalitetssikrede overnatningssteder, samtidig med, at der altid findes cykelkort, rutebeskrivelser og cykeludlejning på lokalområderne og destinationerne.

Læs mere om kvalitetsmærkeordningen på www.visitdenmark.com

PLANLÆGNING: Forsøg at planlægge de daglige ture, så de så vidt muligt følger de afstukne cykelruter. På den måde får du de største oplevelser og en trafiksikker cykelferie. Tag højde for at vinden oftest kommer fra vest og sydvest. Det anbefales at reservere overnatningen forud, især vandrerhjem, kroer og bed & breakfast kan være optaget i højsæsonen. Turistbureauerne er behjælpelige med information og reservation af overnatning i lokalområdet. Tjek cyklen grundigt inden turen. Opstramning af eger, nye slanger og punkterfrie dæk kan spare dig for mange ærgrelser. Det er også vigtigt, at bremserne fungerer optimalt for at klare den ekstra belastning fra bagagen. Kør en træningstur med fuld oppakning nogle uger før ferien for at afprøve cyklens udstyr og deltagernes (især børnenes) kræfter.

PAKKELISTE: Begræns din bagage til maksimalt 10-15 kg. Fordel bagagen i to eller fire lavthængende cykeltasker (kan købes i vores online shop under 'tilbehør'). Undgå at køre med rygsæk. Ud over dine personlige ting skal du huske: pumpe, lappegrej, dækjern, ekstra slanger, kabellås, umbraconøgler, svensknøgle, skruetrækker, sololie, cykelhjelm, førstehjælpskasse, regntøj, kabelstrips, snor og vandflasker.

TIPS TIL TUREN: En typisk cyklist kører ca. 10 km i timen inklusive mindre pauser. Etapernes længde skal planlægges efter den svageste i gruppen. Planlæg aldrig længere etaper end der er tid til at opleve noget uforudset undervejs. Hårdt pumpede dæk punkterer sjældnere. Iklæd dig flere tynde trøjer i stedet for én tyk. På den måde kan du tage trøjer af og på efter behov. Spis let og ofte og drik ofte vand i rigelige mængder. De fleste kirker kan tilbyde toiletfaciliteter og drikkevand. De er også gode orienteringspunkter. Læg regntøjet øverst i tasken. Husk at strække ud efter dagens etape. Du er dig selv dybt taknemmelig næste morgen.

VELORBIS® vejleder omkring cykeltyper

Der findes en meget stor variation af cykeltyper. Nogle typer cykler er tilpasset helt bestemte formål, mens andre er variationer over den samme grundcykel. For hverdagscyklernes vedkommende ses ofte, at en let variation i en cykeltype markedsføres under et andet navn.

En af de mest basale forskelle på en række cykeltyper er, at de findes som både herre- og damerammer. Damecyklen adskiller sig fra herremodellerne ved ikke at have en overstang eller ved at have en meget lav overstang. Det gør det nemmere at stige af og på cyklen, samt at køre med f.eks. nederdel/kjole. Ulempen er imidlertid, at det giver en mindre stiv ramme.

Hverdagscykler

Clubcyklen, sportscyklen, skovcyklen eller citybiken er nogle af de utallige (navne) variationer over den samme hverdagscykel, som benyttes af langt de fleste danskere. I perioder har mange hverdagscykler "lånt" elementer fra racercyklen. I andre perioder har mountainbiken haft indflydelse. Hverdagscyklen har oftest 28" hjul, et ret lige - eller tilbagetrukket styr. Cyklen er tillige udstyret med hverdagsudstyr som bagagebærer, skærme og lås. Gear-variationerne dækker hele spektret med både 3, 5, 7 eller 8 indvendige gear eller 16-27 udvendige gear. Skovcyklen er en enkelt konstrueret cykel med eet fast gear og meget lidt udstyr.Bedstemor/bedstefarcyklen er en tung cykel med solidt stel, brede skærme og evt. frakkeskåner. Ofte sort stelfarve. Hollændercyklen har et solidt stel, lukket kædekasse og ofte indvendigt gear.

Sportscykler

Racercyklen er optimeret til høj hastighed: Stellet og alt udstyr er lavet så let som muligt, dækkene er smalle for at mindske rullemodstanden og styret svunget ned, så rytteren sidder i en foroverbøjet stilling, der giver lav vindmodstand. Cyklen har tætliggende gear, så det er nemt at finde et optimalt tråd. Der er intet ekstra-udstyr (som skærme, etc.).

Banecyklen er en racercykel uden bremser og gear, beregnet til kørsel på bane. Triathloncyklen er en variant af racercykel, bl.a. med bøjle til armene. Mountainbike-cyklen (MTB) blev oprindeligt opfundet i USA, hvor den blev brugt til ekstrem-nedkørsel i bakket terræn. Cyklen blev populær i 1980'erne både som livsstilscykel og hos sportsfolk, der benyttede den til konkurrencer i uvejsomt terræn. Denne cykeltype er med sine brede dæk, solide stel, lave gear og gode affjedring også blevet populær hos nogle langturscyklister samt til en del hverdagsbrug.

BMX-cyklen er en cykel med et meget lille stel og relativt små hjul, der ofte benyttes til tricks eller til at køre løb på jordbaner med indbyggede hop, mm. Motionscyklen er en stationær cykel beregnet til træning.

Ladcykler

Ladcykler eller transportcykler har været meget udbredt i tiden før bilen blev populær. Tidligere var cykler med et stort bredt lad og tre hjul populære. Den mest populære transportcykel nu om dage er beregnet til at medbringe børn på et mindre lad foran føreren. Long John-cyklen er en transportcykel, der blev opfundet i 1929 af mekaniker Morten Rasmussen Mortensen. Produktionen af den lange cykel med ladet placeret mellem føreren og forhjulet, blev siden overtaget af cykelfabrikken SCO på Fyn. Budcyklen var tidligere meget udbredt. Cyklen har et meget solidt stel, relativt små hjul og et mindre lad, som egner sig til f.eks. en større taske foran styret. Rickshaw/cykeltaxien er en trehjulet cykel med plads til typisk to passagerer i et sofa-arrangement bag føreren.

HPV-cykler / Liggecykler

HPV-cykler er en fællesbetegnelse for en lang række alternative cykeltyper. Oftest er der tale om liggecykler, hvor føreren har benene forrest, men begrebet HPV-cykler dækker reelt et langt bredere felt af cykeltyper, f.eks.:

Liggecyklen er en cykeltype, hvor cyklisten sidder mere tilbagelænet. Fordelen ved liggecykler er, at vindmodstanden er langt lavere end på normale cykler.

Kabinecyklen er som regel en liggecykel, der er forsynet med en kåbe for at beskytte mod vind og vejr og for at opnå endnu lavere vindmodstand.

Flyvende cykler eksisterer kun som nogle få prototyper rundt om i verden. Det lykkedes i 1977 at konstruere den første cykel (Gossamer Condor), der kunne flyve alene ved pedalkraft. I 1979 krydsede cykelflyet "Gossamer Albatross" Den Engelske Kanal.

Vandcykler er ofte tunge ponton-cykler, som udlejes ved søer og badestrande. De opnår sjældent en hastighed på mere end nogle få kilometer i timen. I HPV-kredse eksperimenteres der dog med propeldrevne ponton-cykler, som opnår langt højere hastigheder.

Børnecykler

Hovedparten af børnecyklerne er efterligninger af voksencykler, hvor stel og hjul blot er betydeligt mindre. Nogle få cykeltyper er dog særligt konstrueret til børn.

Trehjulet cykel er en lille cykel til børn, der endnu ikke kan balancere på en tohjulet cykle. Findes også med et lille lad. Chopper-cyklen blev udelukkende produceret af Raleigh-fabrikkerne. Cyklen var udstyret med et meget højt styr, langt sæde og højt ryglæn. Cyklen var populær blandt børn og unge i 1970'erne, men berygtet for risikoen for at tippe bagover.

Halvcyklen er en cykel, der kobles bag på en almindelig cykel. Typisk er der tale om en cykel i børnestørrelse uden forhjul, der kobles på en voksencykel. Halvcyklen har kun et hjul og kan ikke køre af sig selv.

Andre cykeltyper

Touring/turcyklen er konstrueret til at medtage bagage og til at køre længere ture. Cyklen har derfor et stærkt stel, og er som regel udstyret med (lavpunkts-)bagagebærer foran og en kraftig bagagebærer bagtil samt holdere til vandflasker. Turcykler har meget lave gear, så kørsel i bjerge ikke er en hindring. De gængse turcykler havde relativt smalle dæk, men siden Mountainbiken kom frem, har den overtaget rollen som turcykel for mange cyklister.

Tandemcyklen findes historisk set i flere forskellige udgaver. De første tandemcykler havde store hjul som væltepeteren, men fordi der var tre eller fire hjul var stabiliteten langt bedre. Hovedparten af tandemcyklerne er i dag konstrueret med to hjul, og med rytterne siddende efter hinanden. Der findes også cykler til tre eller fire personer, men her er der som regel tale om cykler lavet til showbrug.

Dursley-Pedersen-cyklen blev opfundet af danskeren Mikael Pedersen omkring 1897-1899, men produktionen kom til at foregå i den engelske by Dursley. Den komplicerede, men lette og elegante ramme var inspireret af brokonstruktioner og består af en serie trekanter. Cykeltypen fik en kraftig renæssance, da christianitten Jesper Sølling genoptog produktionen i slutningen af 1970'erne.

Moller autocyklen fandtes både i en udgave med (bil)rat og i en billigere udgave med almindeligt cykelstyr. Den havde derudover et karakteristisk sæde med et kort ryglæn, og en meget tilbagelænet kørestil.

Foldecyklen findes i et utal af varianter, hvor stellet kan skilles eller foldes sammen, så cyklen f.eks. kan tages med som håndbagage i busser og tog. Særligt blandt sejlende er Mobiky foldecykler populære.

Mini-cyklen er en cykel med meget små hjul og en lav indstigningshøjde. Den blev oprindeligt konstrueret som en foldecykel, men vandt udbredelse i en variant, der bedst egner sig til korte ture grundet den lave gearing og de tykke hjul.

Handicapcykel: Der findes en række varianter, som tager hensyn til forskellige handicaps. Nogle handicapcykler drives frem ved armkraft, andre har plads til en medhjælper, der kan træde cyklen. Generelt er de fleste handicapcykler trehjulede og har en lav indstigningshøjde, som gør det nemmere for gangbesværede at komme på og af cyklen.

Ethjulede cykler kræver stor balanceevne og benyttes ofte i cirkus eller af gøglere til balance-numre. Artister benytter også en variant, som har styring på både for- og baghjul.

Elcyklen er en cykel, hvor føreren kan få assistance af en elmotor. Den danske udstyrsbekendtgørelse sætter meget præcise regler for, hvor stort krafttilskuddet må være på el-cykler.

Dræsinen er en speciel cykel til anvendelse på jernbanespor. Fra cyklen, der er placeret over den ene jernbaneskinne, udgår stivere til et hjul, som kører på den anden skinne. På disse stivere kan være monteret lad til varetransport eller passagersæde. Alle hjul på en dræsine er af metal og griber ned over skinnernes overkant.

VELORBIS® vejleder omkring børns sikkerhed på cyklen

For mange børn er cyklen et vigtigt transportmiddel, og derfor er det også vigtigt, at de færdes sikkert på cykel. Du kan hjælpe dit barn til at cykle sikkert ved at træne sammen med barnet i trafikken. Husk at holde barnets færdigheder i trafikken løbende ved lige.Barnet skal både kunne styre, bremse og svinge uden at miste balancen. Ifølge loven skal børn være mindst 6 år, før de må cykle alene i trafikken, men du bør selv vurdere, om barnet er modent nok og klar til det.

Sikkerhedsudstyr: Husk, at det lovpligtige udstyr skal være i orden. Det er ikke nok, at det er i orden ved køb af cyklen. Følgende bør kontrolleres jævnligt: Lås, lygter, reflekser, bremser, kæde, ringeklokke.

Det siger loven om cykellygter: Lygterne skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand og være synlige fra siden. Forlygten skal være med gult, hvidt eller blåligt lys. Gule lygter må ikke blinke. Baglygten skal være rød, og må gerne blinke (min. 120 blink/min.).

Om reflekser på cyklen: en hvid refleks for, en rød refleks bag. To gule reflekser på pedalerne. Reflekser i hjulene, på egerne (gule) eller på dækket (hvide).

Om bremser: Der skal være bremser på begge hjul. Enten to håndbremser eller en fodbremse kombineret med en håndbremse på forhjulet.

Om ringeklokke: Cyklen skal være forsynet med ringeklokke.

Om lås: Du har pligt til at låse din cykel. Forsikringen kræver godkendt lås.

Brug cykelhjelm – undgå skader Cykelhjelmen er lige så vigtig en del af sikkerhedsudstyret som bremser og lygter.

Synlighed i den mørke tid: Det er en rigtig god idé at supplere cyklens lygter og reflekser med reflekser på tøjet.

Pas på bagagen! Montér en bagagebærer på barnets cykel, så kan f.eks. gymnastiktasken fragtes sikkert.