Skøn, stor og rummelig D-formet fletkurv med metalholder og læderstropper. Kurven er fremstillet eksklusivt til VELORBIS® og kan ikke købes andetsteds.
I samarbejde med vores kunder har VELORBIS® udviklet kurven, der opfylder alle dine behov. Den er praktisk, stor og rummelig, så du kan have din skoletaske, dine indkøbsposer og sportstasken på cyklen. Nemt og bekvemt.
Kurven er fremstillet i pileflet i en romantisk D-form, der gør den helt unik. Et generelt problem med cykelkurve er, at når de sidder på styret, kan de ikke holde meget vægt og bliver hurtigt meget ustabile. Vi har fået fremstillet et specialbeslag der kan monteres uden værktøj, og som holder kurven stabilt på plads. Supportbeslaget bevirker, at kurven kan holde mere vægt (op til 10 kg) end andre kurve på markedet, der som regel ikke kan holde mere end 5 kg i kurven - og så passer den perfekt til vores damecyklers klassiske look. Er du på udkig efter en stærkere og mere holdbar transportløsning end vores pilefletkurv, anbefaler vi, at du anskaffer vores nye Velorbis Front Carrier, der også passer til alle damecyklerne og som kan bære vores Velorbis trækasser.
Læderstropperne holder cykelkurven ind til styret og skal spændes helt ind, for at kurven er monteret stabilt på styret. Læderstropperne passer til vores læder på BROOKS saddel, BROOKS grips og BROOKS mud flaps.
Pilefletkurven holder længere, hvis den ikke bliver våd, og det kan man næppe undgå i Danmark. Et godt tip er at sprøjte den med lak på dåse. Enten klar lak, klar textyl eller blot din hårlak.