Scrap Deluxe Herrecykel

Specifications

Beskrivelse:

Buy Now

Scrap Deluxe Herrecykel

På en SCRAP DELUXE kommer man med de store 60 mm cremefarvede ballondæk fra tyske Schwalbe, 'cruisende' hen ad gaden i rigtig 'flyder' stil, samtidig med, at det klassiske tidløse design for denne trendy retro herrecykel er bevaret. Ballondæk er ikke et nyt fænomen, men var på mode i første halvdel af sidste århundrede og blev udviklet til at modvirke dårlige vejforhold. Men de var tunge og langsomme at køre med. Men den grundlæggende teori fra dengang er stadig gyldig og holdbar i dag. Nu til dags er ballondæk langt bedre, end de var før i tiden. Teknologien har medført, at de brede dæk ruller let og er helt enkle at styre. Læs mere om ballondæk og deres fantastiske egenskaber på www.balloonbikes.com

Den danske designcykel er produceret i Tyskland, og denne cykelcocktail har resulteret i den super-trendy SCRAP DELUXE. Kvalitetscyklen oser af retro og produceres i lækkert chromolly letvægts stålstel og fås med et SRAM gearnav med tre indvendige gear, der ikke kræver meget vedligeholdelse. SCRAP DELUXE cyklen kommer også med et 7 gears Shinamo Nexus nav til dig, der har behov for lidt flere gear. Herrecyklen har en 3W navdynamo, der driver lyset på cyklens forlygte og baglygte. Ledningerne er indbygget i cykelstel og bagskærm, så du ikke ser dem og sikrer, at ledningerne ikke går i stykker.

Dynamolygten er topmodellen Lumotec Senso retro fra tyske Bush & Müller med indbygget refleks i lygterne samt det nye revolutionerende PARKERINGSLYS. Som en verdensnyhed er der indbygget en lille generator i for- og baglygten, der sørger for, at begge lamper stadig lyser, NÅR DU HOLDER STILLE. Denne feature fungerer som en ekstra sikkerhedsfunktion, der tilsikrer, at du altid bliver set i trafikken.

’Classic meets contemporary ’ SCRAP DELUXE er udstyret med alt i læderluksus som standard. Vi har monteret den mere end 150 år gamle engelske BROOKS® lædersadel, vi har også monteret BROOKS® mudderflap på forskærmen samt de helt nye luksus læderhåndtag fra BROOKS®. Alle disse læderkomponenter er standardudstyr på alle vores klassiske cykelmodeller. Det er vi de eneste på markedet, der tilbyder i dag.

Hjulene er i højeste kvalitet. Vi har monteret de hollandske ’Van Shothorst’ rustfri stålfælge med forstærkede rustfri eger og nipler. Dette gør herrecyklen komfortabel og solid og ikke mindst bidrager hjulenes styrke til cyklens samlede styrke og stabilitet. Fælgen er 26 1 3/4", hvilket er en mindre fælg end på Churchill Classic.  Dette er for at opveje det større (højere) ballondæk og bevirker, at Churchill Classic og SCRAP DELUXE hjulene har den samme diameter. På SCRAP DELUXE er der ikke plads til frakkeskånere, idet pladsen hertil er optaget af de 60 mm brede FAT FRANK ballondæk. Er du derfor til det mere klassiske look som frakkeskånere giver, anbefaler vi vores Churchill Classic model.

Den danskproducerede bagagebærer fra Bomi er galvaniseret, så den ikke ruster, og er udviklet specielt til VELORBIS'® cykelmodeller, og vi har monteret den lille taskeholder på siden til den trendy lædertaske. Designet af cyklen er strømlinet og enkelt. Du finder ingen billige klistermærker eller andet tingeltangel. Kun vores prægede løvelogo i forkromet aluminium placeret på kronrøret afslører, at du ejer en VELORBIS®…'It’s amazing, it’s fantastic – Not a single piece of plastic!'

Særligt ved denne type klassiske designcykel er den oprejste kørestilling, som er en stor fordel for herrecyklens køreegenskaber. Typisk er denne klassiske herrecykel til kortere ture og transport til og fra arbejde eller til hyggeturen i skoven, hen ad brosten eller over fortovskanter. Størrelsesforholdet og placeringen af styret i forhold til sadlen modvirker, at du skal læne dig hen over stellet, når du cykler, som ved almindelige citybikes, racercykler og mountainbikes.

Denne bedstefarcykel fra VELORBIS® med ballonhjul sikrer, at du ankommer med stil til dit forretningsmøde eller blot til café-besøg med vennerne! Helt enkel - en klassisk sjov, funky, trendy og nostalgisk cykel på samme tid, der er ideel til intensiv brug, især bybrug. Enjoy your ride!
 

 

Size Guide:

Check din størrelse her

Review:

Copenhagen Cycle Chic
Velo City
Bike Friendly Oak Cliff
Bike Skirt
Chic Cyclists
Be Sportier
Copenhagenize

I webbutik:

Buy Now